Spis dig glad i morgenmad

Radisson Blu Falconer Hotel & Conference CenterHOTELLER: Nej, det er ikke et nyt slogan for Radisson Blu hotellernes satsning på morgenmad på gruppens hoteller, men det kunne have været det.

I fremtiden vil gæsterne på Radisson Blu blive budt velkommen til morgenbordet af ”skønne dufte og en indbydende morgenmad baseret på naturlige ingredienser”

Det lover i hvert fald pressemeddelelsen, men man kunne jo fristes til at spørge, hvad unaturlige ingredienser er for noget!
Der er, loves det, en Super Breakfast. Pris ca. 150 kr. oven i værelsesprisen.

Det nye morgenmadskoncept kan opleves på Radissson Blue Royal Hotel i København, Scandinavia Hotel og Falkoner Hotel. Der er også åbent for gæster, som ikke bor på hotellet.

”Der er kommet større interesse for at holde møde over morgenmaden. Særligt for forretningsrejsende er det en ideel måde at udnytte tiden til at skabe nye kontakter,” siger direktør Jesper Madsen fra Radisson Blue Falkoner Hotel.

Som baggrund for det nye koncept har der på Radissen Blue Viking i Stockholm kørt en række prøver, ligesom gæsterne er blevet spurgt om, hvad de forventer af et indbydende morgenbord.