Øresundslinjen, et af de mange rederier under Molslinjen, melder om en stor rejsemåned i sidste måned. Ikke siden sommeren lige efter corona i 2022 har der været flere med færgerne.
Passagertallet fortsætter med at stige for Øresundslinjen fem færger, skriver rederiet i en pressemeddelelse.
Ikke siden sommeren 2022 efter pandemien har der været flere passagerer med færgerne. Den vigtige rejsemåned, juli, var tæt på at runde én million passagerer. I alt var der i alt 995.522 passagerer ombord i juli.
Kristian Durhuus, koncernchef for Molslinjen med også ruten mellem Helsingør og Helsingborg, siger: “Vi kan tydeligt se, at vejret påvirker interessen, især hos de gående passagerer, der gerne vil tage en spontan tur til Sverige. Så bare et enkelt skybrud mindre, så havde vi rundet en million passagerer i juli i år.”
I juli i sommeren 2022 havde Øresundslinjen 1.034.757 passagerer, mens der sidste år i juli var 977.346. Der er både de gående og kørende passagerer der fylder i juli-tallene, der hver øger med godt 9.000 passagerer i forhold til året før. Antallet af personbiler steg med fire procent til 158.764, det højeste antal siden 2022, oplyses det.
Restaurant-rekord
Også restauranterne på færgerne Aurora og Tycho Brahe havde mange gæster i løbet af sommeren. Her har juli sat ny rekord med 21.030 gæster – svarende til flere end julebookingerne i december 2024 og næsten 11 procent flere i forhold til juli 2024.
Kristian Durhuus siger: ”Vi er foran på år til dato i forhold til sidste år, og vi kan se, at vi har fået en glimrende start på august, så vi er absolut positive i forhold til resten af året.”
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med 20 skibe, som årligt transporterer over 15 millioner gæster.
Rederiet omfatter Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus.
Molslinjen og dets 10 rederier ejes af holdingselskabet Nordic Ferry Infrastructure, der også ejer det norske færgerederi Torghatten.
Relaterede artikler:
Molslinjen investerer milliarder i nye færger
Molslinjen øger både top- og bundlinje
Molslinjen køreklar med ny fjernbusrute fra Danmark til Sverige

STANDBY.DK Nyt om rejser


