Stakkels Gambia svigtes igen

2019/08/defaultmain.jpgGambiaCHARTERFERIE: Lige siden chartertrafikken startede i 70’erne har Gambia igen og igen fået ødelagt sæson på grund af udefra kommende begivenheder. Denne gang er det Ebola-frygten, som er årsagen.

Hvis det ikke er epidemi, så er det terror eller politiske uroligheder. Med jævne mellemrum har den lille afrikanske stat Gambia fået skår i sin turisme og været tvunget til at leve af englændernes velvilje, når prisen på jordnødder skulle fastsættes. Og det store boom, man ventede efter bogen ”Rødder” med efterfølgende TV-serie kom aldrig.

Den meget omtale af Ebolavirus er årsag til, at kunderne svigter helt til den kommende vintersæson. Derfor har Thomas Cook Airlines besluttet at aflyse afgangene fra København og Helsinki til Banjul i Gambia og omlægge dem til Gran Canaria – nøjagtigt som det er sket ved tidligere kriser.

Den svenske opbakning er dog lidt bedre. Her er planen at genoptage flyvninger efter jul, men også fra Oslo til Banjul er aflyst i følge salgsdirektør John Alexandersen.