Stort set udsolgt på skiture med DFDS

jj5klphin5rb0fscg2jzFlere end normalt har i år valgt at starte skiferien på Oslobåden. Siden DFDS Seaways åbnede for salget, er billetterne føget over disken og flere afgange er allerede udsolgt eller tæt på udsolgt.

”Det er lang tid siden, vi har solgt så mange skiafgange, som til denne sæson. Efterspørgslen er størst omkring vinterferien, men i januar har vi solgt mere end 30% flere rejser end sidste år, og bookingerne strømmer ind,” siger Kevin Helsinghof, Country Manager for DFDS Seaways.

Det mest populære er at starte en lørdag, og bl.a. kan Oslobåden melde fuldstændigt udsolgt på afgangen 7. februar, mens der stadig er få ledige pladser på de øvrige afgange i uge 7. Samtidig skiftes standardkahytter oftere ud med de mere luksuriøse Commodore eller Deluxe kahytter.

”Det er svært at sætte en finger på, hvorfor så mange flere vælger at tage båden i år, men en del af forklaringen kan bl.a. være, at både Crown Seaways og Pearl Seaways blev moderniseret tidligere på året. Samtidig har vi åbnet for, at familier kan bestille to sammenhængende kahytter,” mener Kevin Helsinghof.