Østrigs flyskat gælder ikke transferpassagerer

Det breder sig som ringe i vandet. Såkaldte miljøafgifter på flytrafik, men der er alvorlige advarsler. Nu ser det ud til, at den østrigske regering vil have en afgift om ikke for andet, så for at hjælpe på statsbudgettet.

Det er hensigten at lægge otte euro på afgange på korte ruter og 40 euro på oversøiske ruter. Hvis det drejer sig om en returbillet fra Wien til London kommer der ekstra afgift på otte euro fra den britiske side.
Derimod skal det ikke koste noget at være transferpassager og skifte fly i Wien. Det vil være gift for trafikken til det tidligere Østeuropa, som Austrian Airlines satser så meget på.

Som skrækeksempel for den slags afgifter nævnes Holland, der indførte en afgift, som betød et minus for Amsterdam Lufthavn på 1,3 mio. passagerer på et år. Et plus på én mio. euro blev vendt til et tab på 300 mio. Derefter blev afgiften fjernet igen.

 

 

Skrevet af redaktionen