Sverige tilbyder danskere ski-jobs

78afaacbba3bca41a1ce9f675afbba4f_LTURISME: De kommende uger er der i Sverige ansøgningsfrister til alt fra skiinstruktører, barpersonale, liftpasser, hotelreceptionister og meget mere. Man modtager meget gerne danske ansøgninger.

Den svenske skisæson strækker sig over syv måneder – normalt fra starten af november til maj.

“Danskere udgør stor del af skigæsterne i de svenske skiområder, og derfor kan det nogle gange være en fordel, at man er dansk, når der søges om job som skilærer, hotelreceptionist eller lignende,” siger Anna Kron Boysen fra VisitSweden i Danmark.

Der er masser af job at søge og man behøver ikke være en haj på ski for at søge dem: “Mange af de jobs der er slået op er service-job, hvor det mere end noget andet handler om evnen til at yde god service,” siger Anna Kron Boysen.

Disse skiområder i Sverige søger netop nu ansatte til den kommende sæson: Kläppen – ansøgningsfrist 31. august: klappen.se, Stöten – ansøgningsfrist 1. september: stoten.se, Idre Fjäll – ansøgningsfrist 4. september: idrefjall.se, Lofsdalen – ansøgningsfrist 14. september: lofsdalen.com og Ramundberget (Funäsfjällen) – ansøgningsfrist 30. september:ramundberget.se