Toldfri-priser for indenrigspassagerer

Cimber Air samarbejder med MMM Taxfree, som også leverer toldfrie varer på normal vis til flyselskabet Jet Time, men altså i det nye samarbejde har fundet vej til kunder, der normalt køber deres luksusvarer hos eksempelvis Salling eller Magasin.

 

»Cimber Air benytter fly af en størrelse, der ikke tillader, at vi har varesortimentet med om bord på udenrigsruterne. I stedet kan passagererne bestille på www.cimberwebshop.dk. Det udviklede sig til, at vi nu også kan tilbyde de fleste af varerne på indenrigsruterne. Ydermere leverer vi varen ved folks hoveddør. Og hvis kunderne synes, det er mere attraktivt at handle hos os end i Magasin, må det afspejle sig i prisen,« Sales & Service Manager Claes Clevin, Cimber Air.

 

Eneste betingelse for at handle i webshoppen er, at man har en gyldig Cimber-billet. MMM Taxfree garanterer, at priserne ligger mindst 20 pct. under, hvad butikker normalt tager.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen