Topmøde om fly-fusion

De to selskaber har forhandlet længe, men på det seneste er tempoet i forhandlinger faldet betydeligt. Det skyldes ikke mindst vanskeligheder med at finde den nødvendige kapital til sammenlægningen.

Der har også været modstand fra selskabernes piloter og der er ikke opnået enighed om hvem, der skal lede det fusionerede selskab og hvor det skal have hovedkvarter.

United forhandler også med Continental om en eller anden form for samarbejde efter de to selskabers fusionsforhandlinger brød sammen sidst i april og United i stedet startede forhandlinger med US Airways.

United Airlines markedsværde er opgjort til USD 1,8 milliarder, mens US Airways er USD 657 millioner værd.

Skrevet af web-redaktionen