Transavia vil respektere passagerernes rettigheder

Siden Transavia meddelte at det lukke deres danske afdeling, har danske medier stillet spørgsmålstegn ved, om selskabet ville følge internationale regler. Flyselskabets svar er: Transavia vil respektere alle regler for passagerer og ansatte.

 

Er mit fly aflyst? Det spørgsmål har stået øverst for mange passagerer, der har købt billet til en Transavia- afgang efter 1. november. Baggrunden er, at Transavia forrige uge annoncerede sin intention om at trække sig ud fra det danske marked.

 

”Vi forstår vores passagerers frustration. Men når man vil lukke i Danmark, er det ikke tilladt at træffe den endelige beslutning før efter en forhandlingsproces med medarbejderene. Vi må ifølge loven ikke aflyse afgange og refundere billetterne, før forhandlingerne er overstået,” siger Transavias koncernchef, Michiel Meijer, i en pressemeddelelse. Her henvises ikke til ham – men til Transavias danske pr-bureau.

 

Så snart forhandlingerne er overstået vil alle passagerer modtage e-mail fra Transavia. For at give så megen information som muligt, har Transavia nu lagt en – svær tilgængelig – liste over det fly, som selskabet har intention om at aflyse på hjemmesiden Transavia.

 
Den gælder alle flyvninger til Malaga, Rom, Geneve, Nice og Tenerife samt visse flyvninger til Innsbruck, Las Palmas, Salzburg og Barcelona.

 

Transavia er 5. største flyselskab i Københavns Lufthavn med ca. 400.0000 årlige passagerer.

"De læser reglerne som fanden læser biblen,” siger DRF’s direktør som kommentar til, at KLM-selskabet nægter at følge EU-regler om at passagerer frit kan vælge mellem at få penge retur eller blive ombooket.

 

Transavia regner med at lukke sine 17 ruter fra København og Billund 1. november. På alle – undtagen til Innsbruck fra København – var der konkurrence fra bl.a. Cimber Sterling, Easyjet, Norwegian eller SAS.

 
Transavia er femtestørste flyselskab i Københavns Lufthavn med i snit over 30.000 passagerer om måneden. Kilder har overfor takeoff.dk skønnet, at ca. 50.000 danskere havde booket pladser til selskabets nu aflyste flyvninger. Sidste år havde selskabet 374.000 passagerer alene til Københavns Lufthavn.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten