Årets krydstogtsæson i Københavns Havn får 345 anløb fra 72 skibe fra 34 krydstogtrederier. Det tyske rederi Aida, billedet, har i år flest passagerer i havnen. Foto: Dennis Rosenfeldt for Copenhagen Malmö Port.

Travleste krydstogtweekend i Københavns Havn

I dette års sæson får København samlet cirka 875.000 krydstogtgæster – denne weekend var der omkring 40.000. Næste år forventer havnen at passere 1 million rejsende på krydstogtskibene.

De mange krydstogtgæster i løbet af lørdag og søndag var på ni skibe, hvor en del begyndte eller afsluttede deres krydstogt i København.

Mens København i år forventer 875.000 krydstogtgæster, kommer der i hele Danmark omkring 1,1 millioner. Krydstogtbranchen i Danmark skaber i år en forventet omsætning på 1,5 milliarder kroner, oplyser Wonderful Copenhagen.

Udover København er der i år også anløb af krydstogtskibe i Skagen, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg, Hundested, Helsingør og Rønne. De danske havne samarbejder om krydstogter i netværket CruiseCopenhagen, der har sekretariat hos Wonderful Copenhagen.

Københavns Havn har i år kommer de nævnte 875.000 krydstogtturister, næste år forventes tallet for første gang at runde en million.

Flest krydstogtgæster fra Tyskland
Årets krydstogtsæson i Københavns Havn vil byde på 345 anløb fra 72 skibe fra 34 rederier. Syv af skibene er i år for første gang i København. Og næsten halvdelen af de 345 anløb i havnen er såkaldte turn arounds, hvor passagererne starter og slutter deres rejse.

Ligeledes kommer der i år 54 anløb i Københavns Havn med de store krydstogtskibe med plads til mindst 4.000 passagerer – allerede næste år stiger det til 70 anløb, har havnen tidligere i år oplyst til STANDBY.dk

De tre rederier i år med flest passagerer i København er tyske Aida, amerikanske Norwegian Cruise Line og italienske MSC Cruises. Havnen har i år flest krydstogtpassagerer fra Tyskland, fulgt af USA, Canada, England, Italien og Spanien. Kun 10-12.000 af årets krydstogtpassagerer i København er danskere.

Det største krydstogtskib i år i Københavns Havn er Breakaway fra Norwegian Cruise Line. Skibet, der i år besøger havnen 15 gange, har plads til cirka 4.900 passagerer og en besætning på 1.700. Med start og slut i København sejler Breakaway gennem sommeren ni dage krydstogter i Østersøen. Fra oktober forlægger det residensen til Caribien.

Relaterede artikler:

Krydstogt til 600.000 kroner

Kæmpe handel i krydstogtbranchen

Richard Branson har kurs mod Københavns Havn

 

x

Læs Også

Grevinde og prins skrev i gæstebogen

Grevinde Alexandra og hendes søn Prins Felix besøgte den store oceanliner Queen Mary 2, da krydstogtskibet tirsdag lagde til ud for Helsingør.

Iderig iværksætter søsætter nyt initiativ

Gert Brask, den danske iværksætter af flere virtuelle flyselskaber, kigger nu på mulighed for krydstogter ved blandt andet Grønlands kyst.

Krydstogtskib skifter navn efter milliardombygning

Verdens største krydstogtrederi, amerikanske Carnival Cruise Line, vil bruge 1,2 milliarder kroner på totalrenovering af skib – som bagefter får nyt navn.

Kritik af krydstogtrederi efter drab af isbjørn

Besætningsmedlem på ekspeditionsskib fra TUI-ejede Hapag-Lloyd Cruises skød og dræbte isbjørn på den norske øgruppe Svalbard.

Trekløver skal styre Royal Caribbean i Danmark

Salgsdirektør i Danmark, Jacob Kock Plinius, er fratrådt - hans stilling genbesættes ikke. Det mest kendte krydstogtrederi hos et dansk publikum bryder pyramiderne ned og bygger dem op igen på skift.

Verdens fjerdestørste krydstogtskib får base i København

I år er Norwegian Breakaway største krydstogtskib i Københavns Havn, men næste sæson bliver det et endnu større skib, MSC Meraviglia, der bruger København som udgangspunkt til Baltikum og St. Petersborg.