Tre anklages i Spanair-ulykke

Ifølge en talsmand for Højesteret i Spanien indkaldes de tre til afhøring, og det ventes, at de bliver sigtet for uagtsomt manddrab, oplyser nyhedsbureauet AP ifølge jp.dk.

 

Mekanikerne var ansvarlige for at efterse ulykkesflyet inden starten den 20. august, da flyet brød i brand og 154 mistede livet.

 

Den spanske avis El Mundo kan citere fra højesteretsdommerens anklageskrift at ’mekanikerne, som skulle have fundet fejlen, og de ansvarlige for vedligeholdelsen i Barajas lufthavnen, anklages for uagtsomt manddrab’.

 

Den første officielle rapport om ulykken rettede mistanken mod flaps, som ikke virkede og et manglende alarmsignal i cockpittet.

Skrevet af Flemming Juul