Ungdomsskål på krydstogtskib

cruiseCRUISE: Pas godt på ungt selskab om bord med forskelligt alderskriterium. Eksempler på bortvisning ved misbrug.

Amerikanske regler for servering af spiritus er betydeligt skrappere end i Danmark og det øvrige Europa. Det giver sig også udslag om bord på et krydstogtskib. En af de mange cruise hjemmesider fastlår endog, at både de unge og deres pårørende kan blive sendt i land, hvis der sker misbrug. Eller hjælpes til misbrug.

Hos Royal Caribbean er reglen i følge Cruise Critic, at der ikke må serveres spiritus om bord for unge under 18 år, når der sejles i Europa, Asien, Australien og Sydamerika.

Til gengæld er reglen i USA eller på skibe, der på et eller andet tidspunkt anløber USA, at servering for unge under 21 år er forbudt.

Hvis forældre eller ældre pårørende låner de unge under den lovpligtige alder nøglekortet (kreditkort) til køb i baren, kan det betyde bortvisning.