Begge selskabers bestyrelser har enstemmigt godkendt handelen, som ventes offentliggjort i dagens løb.
Hvis fusionen godkendes af myndighederne skal selskabet bære navnet United Airlines og have hovedhub i Chicago med en omsætning på mere end 29 milliarder dollar årligt og et overskud på 1,2 millarder dollar.
De to bestyrelser er enedes om, at hver Continental aktie skal betales med 1,05 United aktie. Med de gældende kurser betyder det en pris på 3,2 milliarder dollar. UALs CEO, Glenn Tilton, skal være bestyrelsesformand, mens Continentals CEO, Jeff Smisek, bliver CEO for det fusionerede selskab. Det ventes, at fusioneringen får myndighedernes godkendelse inden årets udgang.
Det nye selskab vil få et samlet antal medarbejdere på knap 90.000 og en fælles flyflåde på 693 fly. Begge selskaber er medlemmer af Star Alliancen.