Varme i vinterferien

37.000 danskerne rejser mod varme lande for at holde ferie i solen i skolernes vinterferie i uge syv og otte. Det er 20 procent flere end i forrige vinterferie.

”Det er jo ikke engang, fordi det er en kold vinter, vi har i Danmark, men den er ualmindelig våd og grå, og det var sommeren i øvrigt også. Så jeg forstår godt, at vi ser en rekord i rejsebranchen denne vinterferie. Folk trænger til sollys i øjnene,” mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Danskernes foretrukne varme rejsemål i vinterferien er De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Madeira og Goa i Indien.

(Berlingske Tidende, d. 10. februar, 2008)

 

Skrevet af