STANDBY.DK Nyt om rejser
Der kom flere turister til Brasilien i år, end da der var olympiske lege, og nu falder ansøgerne til vinter-OL i 2026 fra en efter en. Det kniber med den folkelige opbakning. Stockholm og Milano hænger ved endnu
Kongresser, events og krydstogter sælger turisme i bundter. Lad os bare få så rigeligt af dem. Sådan tænker de fleste turistorganisationer. Eller gjorde i hvert fald. Nogle lande kæmpede som løver for store sportsarrangementer. Ikke mindst for den fornemste af dem alle De olympiske Lege eller VM i fodbold. Det giver prestige for et land og et signal om, at man kan klare andre store arrangementer fra erhvervslivet til sporten og turismens verden.
Sådan var det, og sådan er det åbenbart ikke mere. Fordi værtsskabet ofte betyder et underskud af enorme dimensioner, som kan medføre en skatteudskrivning til landets borgere i mange år efter. Spørg bare i Grækenland, der var OL-værter i 2004.
Har Sverige og Italien råd?
I sommeren 2019 skal der tages beslutning om værtsskabet for vinter-OL i 2024. Oprindeligt var der syv ansøgere, nu er der kun to tilbage, begge vintersportslande, Sverige og Italien.
Sidstnævnte med Milano og Cortina d’Ampezzo, kendt skisportssted i Alperne. Men har Italien råd, når det kommer til stykket? Har Sverige? Og er der politisk opbakning, selv om det for Stockholm og Nordsverige med det store skisportsterræn ville være et kæmpe reklamefremstød for svensk turisme i det hele taget.
Senest er en vintersportsby som canadiske Calgary faldet fra, angiveligt på grund af folkelig modstand. Calgary har ellers Rocky Mountains lige uden for døren og flere skøjtehaller. Neden for skiterrænnet arbejder platforme med oliepumperne flittigt. Der skulle nok være økonomisk basis for et vinter-OL.
Brasiliens præsident græd i København
Jeg vil sent glemme, da København og Bella Center var rammen om den internationale OL- komités (IOC) møde med en afgørelse af, hvor de olympiske lege skulle afvikles i 2009. USA satsede voldsomt på Chicago, mens de andre bejlere var Brasilien med Rio de Janeiro, Spanien med Madrid og Japan med Tokyo.
Vi regnede Chicago for at være favorit, både præsident Barack Obama og førstedame Michelle kom til Danmark for at vise, hvad det betød. Og så røg USA ud i indledende runde, og stik mod alle beregninger vandt Brasilien, mens daværende præsident Lula di Silva fældede tårer, da han deltog i det efterfølgende pressemøde.
Nu viser det sig, at der var flere millioner turister i fjor i Brasilien end under OL året før. En ordentlig nedtur, som ikke frister andre til at være med. Selv om man da ikke kan udelukke, at de mange TV-transmissioner fra OL var en reklame for et fascinerende ferieland.
Direktør Morten Mølholm Hansen fra Danmarks Idrætsforbund ramte plet i en udtalelse til Ritzau i sidste uge, da den canadiske idrætsby Calgary meldte fra som ansøger til vinterlegene i 2026:
”Calgary følger udviklingen, man har set mange steder i den vestlige verden, hvor det er blevet sværere at få folkelig og politisk opbakning til store begivenheder. Dem, der har fået arrangementerne, har ofte været diktatur- eller oliestater. Og det er ikke nødvendigvis demokratiet, der taler. Der er ikke de store bekymringer om skatteefterbetalinger.”
Sommerens succes
Vi får aldrig OL i Danmark. Vi fik heller ikke Formel 1. Mindre kan også gøre det. Nu må vi være tilfredse med sommerens VM i ishockey med 550.000 tilskuere og overskud til dansk ishockey på cirka. 12 millioner kroner, EM i herrehåndbold sammen med Tyskland til januar, fire puljekampe i EM i fodbold i 2020 – og måske en Tour de France start.
