Af Ejvind Olesen
Lille spejl på væggen der-hvem er størst i verden her? Når vi taler om danske charterarrangører, da er der ingen tvivl. Det er Spies (263.000 gæster) sidste år. På andenpladsen følger Star Tour, næsten naturligvis, (med 189.000 gæster) og på tredjepladsen ret så flot Bravo Tours med 147.000 gæster. Apollo falder tilbage og er nu nede på fjerdepladsen med 127.000.
”Vi vil være de største i Danmark, ” sagde Birthe Madsen, topchef hos Star Tour i denne uge til Jyllands Posten. Hvorfor nu det Birthe? Er det ikke bedre at have som mål at være den bedste? Det har du sikkert også.
Jeg tror ikke danskerne går efter den største, eller den bedste for den sags skyld. De fleste går nok efter den billigste, når vi ikke taler stamgæster. I sig selv ikke nogen lykkelig udvikling. Kvalitet har sin pris.
Udbuddet er stort, variationerne få. De fleste flyver de samme steder hen. Nogle destinationer har de endog de samme hoteller og sidder på de samme fly. Hvorfor skulle man så gå efter andet end prisen?
Det var lidt sjovere før i tiden. Da Spies kæmpede mod Tjæreborg. Da Unisol med A. P. Møller koncernen i ryggen tog kampen op mod de to store. Da SAS vovede sig ind og legede med- med Ving. Da Team Sterling forsøgte at vinde det danske folk. Og da Alletiders Rejser blev et resultat af en række opkøb. Da var der noget at vælge imellem.
Der var også forskelle. Da Simon Spies gik ind i Jylland, fjerne han det lange skæg, og gik ind i en giftfri periode for at matche Krogager så godt som muligt. Jyder rejser ikke med én, der skejer ud som Spies. Så hellere med købmand Falk Lauritzen i Herning, der en overgang tog en billetpris efter passagerernes vægt. Eller tog imod en gris som betaling for en tur til De Kanariske Øer.
Da oliekrisen var på sit højeste i 1973, var Krogager nødt til at opkræve en ekstra afgift i lufthavnene. Spies lod være. Det havde han råd til. Bare for at drille. Da morgenkaffen på Rhodos hotellerne kun bestod af tynd kaffe og et stk. sandkage, bestilte Spies det store morgenbord til sine gæster. Så kunne de bare forstå, at det her var bedre end Tjæreborg.
Da Steffen Gullmann blev direktør i Tjæreborg, sagde han de bevingede ord: Hvorfor vejer vores kvindelige guider 10 kilo mere end Spies pigerne, og hvorfor er vore pigers skørter 10 cm. længere end hos Spies. Jo, der var forskelle!
Og så skete det hele i et stærkt monopoliseret marked, hvor det var langt sværere end i dag at finde nicher og nye rejsemål.
I dag skal de fleste til De Kanariske Øer og Thailand om vinteren, og til Mallorca og Kreta om sommeren. Til gengæld har Spies droppet en niche fra halvfjerdserne, nemlig lille Gambia.
Vi har nogle af verdens bedste charterselskaber og turarrangører. Derfor kan man da alligevel godt en gang imellem – her på indgangen til sommeren – synes, at der kan tænkes på andet og mere end bare at blive størst. Er det for meget forlangt?
Giv din mening til kende her.