Seniorer redder Arriva

eliminate_duplicates(‘readmore1’);paginate_list(‘readmore1’, 10);Den stigende mangel på arbejdskraft får stadig flere til at byde medarbejdere på den anden side af pensionsalderen velkommen i firmaet, og oftest med stor succes.

I Arrivas busafdeling er hver tredje ansatte i dag over 56 år, skriver metroXpress.

”Som markedet ser ud nu, er der en kæmpe mangel på arbejdskraft, og her er seniorerne og pensionisterne en helt uundværlig hjælp. De fleste er ansat på timebasis, så vi kan bruge dem, når der er mest brug for det, samtidig med at de kan sige nej til arbejde, hvis det bliver for meget. Det er en ren win-win-situation for både dem og os”, siger Morten Starup, kommunikationskonsulent hos Arriva Skandinavien.

”De har ingen børn, der skal passes, og typisk har de heller ikke de store forpligtelser i fritiden, så de er utroligt fleksible. De kan arbejde morgen, aften og nat og komme med kort varsel, når vi ringer, for de kan jo bare slappe af dagen efter. Samtidig har de erfaring, og det er alt sammen store plusser for en arbejdsgiver”, siger Morten Starup.

For øjeblikket er der 100 tomme chaufførsæder alene i København, og her betaler selskabet gladeligt for efteruddannelse og et stort kørekort for at få fyldt pladsen ud.

Skrevet af