Choice Hotels får to nye varemærker

Der er atter fremgang på det nordiske hotelmarked, konstaterer Choice Hotels og benytter anledningen til at rulle to nye hotel-varemærker ud: Quality Hotel & Resort samt Clarion Collection Hotels.

I forvejen har kæden Comfort, Quality og Clarion.



Quality Resort bliver varemærke for hoteller med et bredt aktivitetstilbud i nærheden af større attraktioner. 13 af gruppens i alt 138 hoteller kommer ind under Quality Resort; de 13 hoteller har en totalomsætning på 711 mio. svenske kroner.



Clarion Collection bliver et varemærke for hoteller præget af eksempelvis historie og beliggenhed. Clarion Collection kommer i større og mellemstore byer, f.eks. Comfort Hotel Mayfair i København – i alt 30 hoteller med en totalomsætning på 598 mio. svenske kroner.



Choice’s organisation ændres fra at én adm. direktør i hvert land til fem direktører for de fem hotelvaremærker. Den hidtidige danske direktør, Thomas Westergaard, bliver chef for de 24 Comfort-hoteller, kædens bed & breakfast-produkt med en årlig omsætning på lige under 600 millioner svenske kroner.



Choice Scandinavias hoteller med 18.000 værelser i Danmark, Estland, Finland, Litauen, Norge og Sverige omsætter årligt for cirka fem milliarder svenske kroner. Choice Scandinavia er en del af Choice Hotels International med over 5.000 hoteller i 42 lande.

Skrevet af