SN håber på fusion med Virgin Express inden nytår

Belgiske SN Brussels Airlines mener, at selskabets samtaler med lavprisselskabet Virgin Express går så godt, at det belgiske flyselskab forleden udsendte en forsigtig melding om, at man håber på en fusion inden nytår i år. Udtalelsen, der faldt i et interview med selskabets topchef, Peter Davies i belgiske aviser, indikerer, at SN Brussels Airlines får held i sine bestræbelser med at konsolidere sin markedsposition på hjemmemarkedet, hvor man ellers konstant har været plaget af konkurrencen fra det Richard Branson-ejede lavprisselskab.
SN Brussels Airlines og Virgin Express underskrev allerede i marts måned en hensigtserklæring om, at selskaberne skal sluttes sammen.

Skrevet af