Ansætter fem nye sælgere

“De dyre produkter er slået igennem i Danmark. Vi har prøvet at vurdere om forbrugerfesten i Danmark er ved at ebbe ud. Men vi ser ingen tendenser til, at det skulle gå den vej. Tværtimod,” siger Allan Qvist, direktør, Team Benns.

Han går nu i gang med at søge efter fem nye medarbejdere til selskabets nye luksusprodukt Beyond Senses, som bl.a. afholder wellness- og safarirejser.

Han ser optimistisk på fremtiden. “Salget af Beyond Senses går godt. Vi har tidligere haft meget, meget svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Team Benns i Holstebro. Måske fordi vi 100 procent solgte studierejser. Det fandt folk måske ikke så inspirerende. Nu sælger vi 40 procent studierejser, 35 procent skirejser, og resten Citybreak og Beyond Senses. Så nu ser folk en større udfordring, og et selskab som udvikler sig,” siger Allan Qvist til Stand By.

Skrevet af