28 milliarder dollar i nye Airbus-ordrer

Det er især de nye stærke økonomier, der står bag de betydelige flyindkøb og hertil kommer, at de store leasingselskaber igen er kommet på banen.

 

Det klare signal om vækst på flymarkedet kan ses ud af, at Airbus har indgået aftaler om salg af 255 fly. Det gælder faste ordrer på 133 fly og memoranda of understanding for 122 fly.

 

De faste ordrer er kommet fra GECAS – General Electrics leasingselskab – som har købt 60 A320 til en værdi af 4,9 milliarder dollar. Air Lease Corporation har købt 51 fly i A320 familien til 4,4 milliarder. Aeroflot har købt 11 A330-300 for 2,3 milliarder. Garuda Indonesia har købt seks A330-200 for 1,2 milliarder og Germania har købt fem A319 til en værdi af 372 millioner dollar.

 

MoU- aftalerne lyder på 40 A320 og 10 A321 til en værdi af 4.2 milliarder dollar til LAN. 10 A330-200 til 1,9 milliarder og 15 A350 XWB til 3,8 milliarder til Hong Kong Airlines. 40 A320 til en værdi af 3,3 milliarder dollar til Virgin America og syv A330-300 til 1,5 milliarder dollar til Thai Airways International.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.