Cathay Pacific Airways har afgivet bindende ordrer på 32 Airbus A321neo, som skal benyttes af datterselskabet Cathay Dragon til regional trafik I Asien.
De nye A321neo skal erstatte og modernisere Cathay Dragons nuværende flyflåde på 15 A320 og otte A321, hvor de ekstra fly skal gøre det muligt at sikre selskabet en andel af vækstkapaciteten i området. Cathay Dragons netværk dækker 56 destinationer i Asien, herunder 28 i hovedlandet Kina.
Cathay Dragon har ud over de 23 fly i A320 familien 24 Airbus A330-300. Hertil kommer Cathay Pacifics 37 A330-300, hvilket gør gruppen til den største A330 operatør i Asia-Pacific regionen. Cathay Pacific benytter også langdistanceflyet A350 XWB, hvoraf 18 A350-900 allerede er i drift og 30 A350-900 og A350-1000 er i produktion.