Fire nye nationalparker

Et bredt flertal i Folketingets miljøudvalg forhandlede i går en aftale på plads med miljøministeren, som sikrer nye nationalparker i Mols Bjerge, ved Skjern Å, i Kongernes Nordsjælland og i Vadehavet. De fire nye naturparker kommer efter Klithederne i Thy, som sidste sommer blev udpeget som Danmarks første nationalpark. Allerede dengang lagde politikerne op til, at flere nationalparker ville følge efter, og Mols Bjerge og Skjern Å har hele tiden været favoritter.
Mere overraskende er det, at Vadehavet er kommet med allerede nu. Lokal modstand fra bl.a. fiskere og landmænd har mange gange været en effektiv bremse på øget naturbeskyttelse i det internationalt enestående område.

(Berlingske Tidende, d. 18. januar, 2008)

Skrevet af