Iberia brager frem i belægningsprocent


Iberia kunne i dag præsentere belægningsprocenten for juni måned, der viser rekordhøje 77,7 % besatte sæder på hele månedens flyprogram. Udviklingen betegnes som overraskende positiv af selskabet selv, især i lyset af de rekordhøje brændstofpriser og de deraf følgende pristillæg på flybilletter.

På det europæiske rutenet steg belægningsprocenten med 1,4 til 70,6 % trods intensiveret konkurrence fra lavprisselskaberne, mens flyvninger til Afrika og Mellemøsten gik godt tre pct. frem til en belægning på 63,4 %.

Derimod fastholdes – stort set – de høje belægningsprocenter på oversøiske flyvninger, der ligger på 82,5 % for juni måned.

Iberia meddelte I sidste uge, at man overvejer at hæve brændstoftillægget yderliere, I lyset af at olieprisen har været oppe over 60 USD pr. tønde. Sidst, selskabet øgede brændstoftillægget, var i april, hvor det steg til 15 Euro pr. strækning indenfor Europa, og 10 Euro pr. strækning for flyvninger til Afrika og Mellemøsten.

Skrevet af