Færøsk fodbolds hemmelige forsvar

Der var nemlig dramatik i luften, da det franske fodboldlandshold op til kampen mod Færøerne fik problemer med at lande i den vanskelige lufthavn, skriver jp.dk.

Kun et par timer inden kampens start var det lige ved at gå galt under landingen, da det franske landsholds fly efter 24 timers forsinkelse og to forgæves landingsforsøg endelig fik hjulene på landingsbanen.

Landingen var ved at ende med en katastrofe, da flyets ene vinge var meget tæt på at ramme landingsbanen, men det lykkedes piloten at rette flyet op, så alt gik godt.

Rejsen fra Frankrig blev i det hele taget en mareridt. Efter en planlagt mellemlanding i Aberdeen måtte flyet på grund af dårligt vejr to gange returnere til Bergen i Norge for at mellemlande.

Vagar-lufthavnen på Færøerne har en kort landingsbane og indflyvningen mellem klipperne kan være risikabel – ikke mindst på grund af ustadigt vejr, kastevinde og tåge.

Men franskmændene kom, så og sejrede med ikke mindre end 6-0.

Skrevet af