Det vælter ind med kendte navne i denne uge til København. Nogle er mere kendt end andre. Nogle er sikre deltagere i den olympiske kongres, hvor det sidst på fredag eftermiddag afgøres, hvem der skal være arrangør af OL i 2016.
Præsidentfrue Michelle Obama. Oprah Winfrey, Michael Jordan og danske Morten Andersen er sikre fra Chicago – og så måske selveste præsident Obama. Fra Brasilien ved man, at Pele kommer.
“Vi drømmer om et billede af Obama på Rådhuspladsen med Pele. Eller et billede, hvor København er kulisse og viser den amerikanske præsident ude blandt danskere, ” siger eventdirektør Martin Bender fra Wonderful Copenhagen.
Det kan blive helt op mod en milliard kroner værd som PR og markedsføring, anslår han i Berlingske Tidende.
Om den amerikanske præsident kommer på fredag er endnu ikke afgjort. Men byen og lufthavnen er klar til at tage imod.
Tagget med: Wonderful Copenhagen

STANDBY.DK Nyt om rejser

