Babyboom i flyselskab

”Vi er et ungt selskab, der tiltrækker unge mennesker. Vores ansatte er typisk mellem 27 og 33 år. Når det går godt for firmaet, føler de ansatte en vis tryghed og får lyst til at få børn.”



Det siger kommunikationsdirektør Geert Sciot fra SN Brussels Airlines til Politiken.

Baggrunden er, at 60 af det belgiske flyselskabs 520 stewardesser fødte et barn sidste år. Kommunikationsdirektøren gætter på, at hver femte af de lykkelige omstændigheder er indtruffet med en kollega.



Næsten så snart en stewardesse eller kvindelig pilot får bekræftet at de er gravide skal de stoppe med at flyve. Megen flyvning kan være skadelig for graviditeten.



Derfor ansætter flyselskabet i denne tid nye stewardesser, som afløser for de på forældreorlov.

Skrevet af