Ekstra fly mellem København og Lissabon

Alle ugens dage, undtaget onsdag, får TAP en morgenafgang fra København som supplement til den eksisterende eftermiddagsafgang.



”Med den nye morgenafgang kan vi tilbyde et mere fleksibelt produkt. På oversøiske destinationer som Rio de Janeiro, Sao Paulo, Fortaleza og Natal i Brasilien vil man eksempelvis ikke behøve overnatning i Lissabon. Det samme gælder for Luanda i Angola,” siger Joao Morais fra TAP Portugal i Danmark.

Han understreger, at der også med morgenflyet bliver bedre forbindelse til indenrigsdestinationer som Algarve, Porto, Madeira og Azorerne.



TAP Portugal er medlem af Star Alliancen.


Skrevet af