Voldsom protest mod chefbonus

En serie af demonstrationer og en protestindsamling fra de ansatte i American Airlines breder sig. En protest, der har udmøntet sig på mange måder, bl.a. ved, at piloterne en enkelt dag ikke ville bære de kasketter, der hører til uniformen i mangel på respekt over for ledelsen.



I flyselskabets hjemby rapporter Dallas Business Journal nu, at også andre flyselskabers ansatte går med i sympati. Således 9.000 kabineansatte i Southwest Airlines.



Det hele kommer af, at de ansatte i American Airlines har accepteret store nedskæringer i løn og antal ansatte. Det blev i 2003 i selskabets kriseår sat til 1,6 mia. dollars for at undgå konkurs.



Nu er der igen overskud, og det har fået moderselskabet, AMR, til at give aktier for 200 mio. dollars, eller godt og vel en milliard kroner, til fordeling mellem 900 i lederstillinger i USA’s største flyselskab.



Det harmer både i og udenfor flyselskabet, siger præsidenten for Southwest Airlines, der giver overskud og har stor medarbejderindflydelse og overskudsdeling.


Skrevet af