Kenya Airways genåbner mellem Paris og Nairobi

Fra 10. juni flyver Kenya Airways to gange ugentligt med en Boeing 767 mellem Paris og Kenyas hovedstad. Fra juli er der tre ugentlige afgange – med større kapacitet, når selskabet indsætter en Boeing 777 på ruten.



Og 27. maj er Kenya Airways initiativtager til endnu en foredragsaften om Østafrika. Denne gang i Givskud Zoo.



Via foredragsrækken vil selskabet ”præsentere et nuanceret billede af livet, naturen og menneskene i Østafrika.”



Foredragsholdere er Richard Østerballe, direktør for Givskud Zoo, samt Morten H. Andersen, formidlings – og marketingchef samme sted.



Duoen kommer ud fra egne erfaringer fra rejser i området med forslag til ”Den ideelle Kenya-rejse”.



Det gratis arrangement begynder kl. 19.30 – tilmelding senest 21. maj til: trine@kenya-airways.dk




Skrevet af