Hotelkæde samler ind til UNICEF

Salgsdirektør i Choice Danmark, Charlotte Bechmann (foto), bød velkommen og satte gang i en december med indsamling på kædens 16 hoteller i Danmark til fordel for verdens udsatte børn.



Indsamlingen er en del af Choice’s treårige samarbejde med FN’s børnefond, UNICEF, hvor man i år har bygget otte brønde i det afrikanske land Malawi.



I det kommende år vil Choice have tiltag sammen med UNICEF foruden de store nordiske kampagner, der sættes i gang for hele Choice Hotels Scandinavia.



”Såvel voksne som børn var flinke til at lægge i indsamlingsbøsserne. Vi er spændte på det endelige resultat, og glæder os til at gøre en forskel,” siger marketingchef hos Choice Danmark, Anne Mette Kyhn.



I hotellets gårdhave var i går boder, hvor børnene kunne lave egne slikkepinde eller pynte deres eget honninghjerte. Børnene blev ansigtsmalet og lavede juledekorationer – til gengæld var forfriskninger og julejazz i restauranten for de voksne. Arrangementet bød også på en drillenisse, en tryllekunstner samt dans om juletræet, julegaver og godteposer.



Choice er ifølge egne oplysninger Skandinaviens største hotelkæde med en årlig omsætning på 5,4 milliarder kr. og over 8.000 ansatte. Koncernen markedsfører 163 hoteller under varemærkerne Comfort, Quality, Quality Resort, Clarion Collection og Clarion.

Skrevet af