8.000 nye medarbejdere til flyselskab i 2018

Lufthansa skal have yderligere 2.500 kabineansatte i indeværende år, og den tyske luftfartskoncern har planer om at ansætte i alt 8.000 nye medarbejdere.

Tysklands flyvende gigant er igen på udkig efter kvalificerede medarbejdere til at varetage stillinger i luften såvel som på jorden. Tusindvis af nye medarbejdere.

Lufthansa Group har meldt ud, at der bliver behov for 8.000 nye ansatte i koncernen. Størstedelen af dem vil være kabinepersonale, der skal ansættes i flyselskaberne Lufthansa, Austrian Airlines, SWISS, Brussels Airlines og Eurowings, som alle er en del af Lufthansa Group.

Lufthansa, får brug for flest med samlet 2.500 kabineansatte på baserne i Frankfurt og München. I alt vil der blive ansat 4.000 nye kabinemedarbejdere.

“Lufthansa er stadig en af de mest attraktive virksomheder i Tyskland og er den ideelle arbejdsgiver for mange ansøgere. Sidste år blev over 100.000 ansøgninger indsendt til vores karriereportal Det er vi meget stolte af. Vi er meget tilfredse med, at vi kan ansætte mere end 8.000 medarbejdere igen i år,” siger Bettina Volkens, der er koncerndirektør med ansvar for HR & Legal Affairs.

Stor interesse 
Også i 2017 var der et stort behov for nye medarbejdere. Her gennemførte Lufthansa Group rekrutteringsmøder for potentielle kabineansatte, og det skabte stor interesse. Over 4.500 mennesker deltog i møderne, og næsten 6.000 meldte sig til ved de almindelige ansøgningsdage i Frankfurt. I alt fik næsten hver tredje ansøger et tilbud om ansættelse.

Lufthansa Group skal også ansætte medarbejdere i andre dele af koncernen. Planen er derfor blandt andet også at finde 500 nye folk til stillinger i Lufthansa Technik på forskellige lokaliteter. Og Austrian Airlines har blandt andet brug for nye piloter og ansatte ved check-in.

Der er også særligt håb for den unge del af befolkningen, der ønsker at arbejde for Lufthansa Group. Efter planen skal der optages 250 nye elever på en særlig ungdomsuddannelse, der foregår rundt om i hele Tyskland. Der udbydes i alt 10 studieretninger og 30 lærlingeuddannelser. Man kan for eksempel uddanne sig til maskinmekaniker, speditør eller til job inden for logistik.

Flyselskabet Lufthansa er med 38.000 medarbejdere den største arbejdsgiver i Frankfurt og delstaten Hesse.

 

Relaterede artikler:

Lufthansa nyansætter 3.000 i år

Lufthansa Group skærer ned på catering

Ansatte pryder nyt fly

x

Læs Også

500 millioner lavprissæder i Europa

For første gang har lavprisselskaberne i år med end en halv milliard flysæder på deres europæiske ruter. Om 10 år har de over 50 procent af det europæiske marked for rutefly, siger ny analyse.

Forbedret forhold mellem taxier og Københavns Lufthavn

Den tidligere anspændte relation mellem lufthavnen og ventende taxaer synes løst gennem et tættere samarbejde mellem lufthavnen og taxiselskaberne.

10-årig blev sat på forkert fly

En ung dreng, der som uledsaget mindreårig skulle flyve hjem alene, kom ombord på et forkert indenrigsfly i Sydafrika og dermed til en forkert destination.

Easyjet klar til rute nummer 1000

Ved dette års vinterprogram kommer det britiske flyselskab op på over 1.000 helårs- eller sæsonruter. Easyjets første rute lettede i 1996 mellem London Luton og skotske Glasgow.

Lufthavn åbner nyt stort madområde

Københavns Lufthavn har taget et udvidet spiseområde i brug. Her kan passagerer vælge mellem et forøget udvalg af kendte danske og internationale varemærker. Der er også kommet en ny rygeterrasse.

Dansk helikopterfirma lander ny kontrakt i udlandet

Danske Bel Air, der håber på igen at få overskud i næste regnskabsår, har fået vigtig kontrakt med flyvninger ved Sortehavet.