Nyt marketingsredskab til biludlejning

Den globale leverandør af rejseteknologi, Worldspan, L.P., har lanceret et avanceret marketingredskab til biludlejning for at hjælpe biludlejningsfirmaer og rejsebureauer med at øge indtjeningen.
Worldspan Car UpSell, som er en del af Worldspans nye Encore!-merchandisingprogram, giver biludlejningsfirmaer mulighed for at tilbyde rejsebureauer bedre biler under reservationsprocessen.
Servicen informerer rejseagenten under reservationen, hvis der findes en bedre bil fra samme udlejningsfirma. Car UpSell beregner automatisk prisen på opgraderingen, og rejseagenten kan foretage reservationen med et enkelt klik. Når en rejseagent for eksempel anmoder om en bil i økonomiklasse, vises der en tilgængelig opgradering fra udlejeren på rejseagentens skærm, hvorved rejseagenten kan formidle den bedste handel til den rejsende og ”yde mersalg” på reservationen. Dermed er det meningen, at biludlejningsfirmaer opnår bedre salgs- og distributionsmuligheder, og rejsebureauer får mulighed for at opnå større kommissioner, når opgraderingstilbud godtages.

Skrevet af