Drik rent vand om bord, ellers vanker der bøder

Det sker, at der findes lettere colibakterier i noget af det drikkevand, der er om bord i flyene. Den amerikanske miljøkontrol fandt i fjor urenheder i 15 procent af de 327 fly, der blev testet. Ganske vist en form for bakterier, som kun sjældent giver personale eller passagerer alvorlige gener.



Alligevel underskrev 11 større flyselskaber og 13 mindre en erklæring om “operation rent drikkevand” i denne uge og forpligtede sig til at betale bøder af størrelser op til 27.000 dollar, hvis der alligevel skulle findes.



Selskaberne forpligter sig ydermere til a tage prøver fra drikkevand og toiletternes haner mindst én gang om året på alle fly. Mindst 25 procent af selskabets fly skal være checket hver tredje måned. Resultaterne skal fremsendes allerede næste dag.



Uden for de 24 står endnu Delta Air Lines, JetBlue og Southwest Airlines. Mange andre flyselskaber i verden anerkender ikke, at de overhovedet har et problem med drikkevandet, når det opbevares forsvarligt.

Skrevet af