Bygger Norges største hotel

Choice vil udvide kapaciteten på Clarion Hotel Royal Christiania. Hotellet, der stod færdig til OL i 1952, har  dag 508 værelser og inden fem år skal det udvides til 850 værelser. Dagens største hotel i Norge er Plaza i Oslo med 673 værelser.

”I foråret blev vi størst i Stockholm. Nu tager vi et ordentligt skridt fremad i Oslo. Med renovering og udvidelse af Clarion Hotel Royal Christiania, får vi Norges største og flotteste hotel i 2014”, siger Petter Stordalen i en pressemeddelelse.

Renoveringen og udvidelsn vil koste omkring 350 mio. norske kroner og skal betales af bygningens ejer Vital Forsikring ASA grennom datterselskabet Vital Eiendom. Vital Forsikring har underskrevet en 20-års lejeaftale med Choice Hotels Scandinavia. Aftalen bliver den største i Skandinavien med en total værdi på to milliarder norske kroner. Vital Forsikring ejer 12 af Choice’s 165 hoteller, herunder Nordic Light Hotel og Nordic Sea Hotel i Stockholm.  

Skrevet af Flemming Juul