Personaleaktion forhindrede flylandinger

Flykontrollørerne i lufthavnen i Cairo er utilfredse med en lønaftale og derfor har de på det seneste iværksat flere aktioner, som er gået ud over de fly, der har skullet lande i lufthavnen. Det fik i går den egyptiske regering til at meddele, at tålmodigheden med kontrollørernes ”arbejd-efter-reglerne-aktion” er slut, og de står til fyringer, hvis ikke de ophører.
Baggrunden for advarslen er, at piloten på et fly fra det spanske selskab Iberia tirsdag måtte true med at lande i lufthavnen uden hjælp fra kontroltårnet, fordi flyet var ved at mangle brændstof. Kontrollørerne hjalp derefter flyet ned.Et fly fra Emiraterne måtte tidligere på dagen benytte en anden lufthavn, da det ikke lykkedes piloten at få kontakt til kontrollørerne i kontroltårnet.
De ca. 600 flykontrollører kræver yderligere forbedringer i en aftale, de fik i stand om en  lønforhøjelse efter en tilsvarende aktion for en måned siden. Desuden forlanger de, at en varslet lønnedgang for otte kolleger, der opfordrede til aktionen, trækkes tilbage.
(Børsen, 11/5)

Skrevet af