Ny rute fra Billund

21. september åbner flyselskabet ny rute fra Billund til Stockholms city-lufthavn, Bromma. Sun-Air har siden 1992 fløjet fra Århus til Bromma, der ligger tættere på den svenske hovedstad end Arlanda.



Der bliver 11 ugentlige flyvninger fra Billund til Bromma – en morgenafgang og en sen eftermiddagsflyvning på hverdage samt en enkelt tur på søndage.



Også fra september får Sun-Air yderligere otte flyvninger fra Århus og Aalborg til Oslo – og kommer dermed op på sammenlagt 30 ugentlige returflyvninger på de to ruter. Forøgelsen skal bl.a. ses som manifestation overfor Cimber Sterling, der til september åbner mellem på Aalborg-Oslo – med en daglig tur.



”Det går fornuftigt, vi regner i år med 210.000 gæster, 10.000 mere end i fjor. Vi får snart endnu en Dornier 328 jet og har dermed 16 fly. Hvor det nye fly skal flyve ved vi endnu ikke – der kunne komme en ny rute, f.eks. flyver vi ikke på den norske vestkyst,” siger Sun-Airs underdirektør, Kristian Tvergaard, til Take Off.



Sun-Air flyver fra Århus til Oslo, Stockholm-Bromma og Gøteborg, fra Aalborg til Oslo og fra Billund til Bruxelles, Düsseldorf, Helsinki, London City, Manchester og Paris. Sun-Air fra Billund har 200 medarbejdere.





HB


Skrevet af