Fremgang for Aeroflot


Russiske Aeroflot kunne forleden offentliggøre et positivt resultat på næsten 690 mio. kr. efter skat for de første ni måneder af 2004. Det er en stigning på knap 18% i forhold til året før. Aeroflot havde frygtet en nedgang i billetsalget efter at to fly fra andre russiske selskaber i august havde været ude for bombeattentater, men de negative begivenheder har tilsyneladende ikke sat sine spor i Aeroflots regnskab. Det statsejede Aeroflot måtte dog også konstatere, at omkostningerne også er steget med godt 22% i samme periode, og ikke mindst de stigende brændstofpriser har været medvirkende til denne stigning. For de første ni måneder af 2004 transporterede Aeroflot 5,3 mio. passagerer, en stigning på over 17% i forhold til 2003.
(Reuters)

Skrevet af