Årets vindere

JULE/NYTÅRSKLUMME: Fremgang og veldrevne virksomheder har heldigvis præget året der gik i rejsebranchen, men to skiller sig ud med deres topchefer i front, nemlig Niels Smedegaard i DFDS og Thomas Woldbye i Københavns Lufthavn.

Af Ejvind Olesen

De er ikke til at komme udenom, når man har skrevet stribevis af klummer i løbet af året og fulgt den danske rejsebranche i nu 42 år.

Koncernchef Niels Smedegaard med DFDS og Thomas Woldbye med Københavns Lufthavn. Deres resultater taler for sig selv. Og det er nu engang sådan, at uanset hvor mange dygtige medarbejder man har, er det chefen der står model til fiaskoer og tegner succeserne.

Hver måned sætter Københavns Lufthavn rekord med antal passagerer og med vækst i nye ruter. Hvad enten det er den længe ventede fremgang for en ny lavpristerminal i minimalistisk stil, eller det er en ny fornem udvidelse af fingeren til langruter med ny flot terminal, hvor kronen på værket var udbygningen til fremtidens store fly, Airbus A 380, som Emirates tog i brug for nylig. Ikke flere står på spring lige nu, men det skal nok komme.

Undervejs kom så meldingen om et rekordregnskab og et forventet plus på ca. 1,4 mia. kr. og et passagertal på over 25 mio. når året er omme. Allerede ved måneds midte havde man nået 24,7 mio. passagerer i år.

Der er vundet masser af nye ruter, og på trods af al hurlumhejet med Ryanair kommer flyselskabet med endnu flere passagerer næste år. Woldbye og Co holdt sig klogeligt uden for stridighederne, selv om de var meget tæt på, da det første fly fra Ryanair i København havde svært ved at komme i luften.

Alt er da ikke rosenrødt. Måske behøver man ikke så stort et overskud, men kunne til gengæld sætte priserne ned og på den måde tilgodese brugerne. Mere sammenklang med bedste kunde, SAS, var vel også at foretrække, så den danske dominans i Skandinavien kunne blive tydeligere foran Stockholm og Oslo.

Striden om flytning af indenrigstrafik har heller ikke været for køn (men her har SAS og Norwegian vistnok spillet med). Endelig behøver det ikke at koste en formue for at få parkeret sin bil i en lufthavn.

Men når det er sagt: Godt gået af Woldbye og hans stab.

Niels Smedegaard har jeg kendt, siden han var vicepræsident i SAS catering, hvor han var en populær souschef med Ivar Samrèn i spidsen. Da cateringfirmaet blev solgt til Swissair fulgte Smedegaard med. Derefter gik turen til USA.

Senere i livet har han berettet om sine tre læresætninger: ”I Schweiz lærte jeg værdien af ydmyghed som leder, I USA lærte jeg at få tingene gjort og nå resultater, og i Danmark lærte jeg værdien af at få medarbejderne med i processen.”

Kampen mod fagforeningerne i Frankrig i månedsvis for at få retten til at sejle med de skibe, man lige havde overtaget, vil gå over i historien, bl.a. med Smedegaards ”Det her er en form for terrorisme. Vi forhandler ikke med pistol for panden.”

Kampen på Den engelske Kanal er vundet. Forretningen af egenkapital kan nå op på 15 procent efter skat. Der er en nettogæld på to mia. kr. og en egenkapital på 6,4 mia. kr., i følge Aktieinfo.

Og her når vi så frem til luksusproblemet. DFDS har milliardformue at købe op for, men gør det ikke. Smedegaard ved udmærket, at enten skal hans passagerskibe have en ordentlig ansigtsløftning, eller også skal der købes nyt.

I en tid, da krydstogtrederierne køber ind i bundter, kan det da godt undre, at DFDS er så længe om at få sig bestemt. Problemet er nok, at der går mindst tre år fra man bestiller en nybygning til den leveres. Men det ville da være skønt at have et krydstogtlignende skib mellem København og Oslo – og måske også en dag en mellem København og Stockholm (men her kommer det besynderlige EU-forbud mod taxfree varer og afgifter måske på tværs, men et sving omkring Ålandsøerne kunne løse det problem).

Men når det er sagt forud for næste års 150 års jubilæum: Man må som dansker godt være bare lidt stolt af DFDS.