Aer Lingus halverer underskud

De gennemsnitlige billetpriser var højere for både kort- og langdistanceflyvningerne. Bookingerne til andet kvartal er stort set på niveau med sidste år, men yield’en er højere på grund af reduceret kapacitet. Samtidig er der gennemført personalebesparelser på omkring 18 millioner Euro. 

Selskabets regnskab for andet kvartal vil blive alvorligt ramt af flyforbuddet i forbindelse med askeskyen og skønnes at koste selskabet omkring 20 millioner Euro.  

CEO Christoph Mueller siger, at man er opmuntret af resultatet for første kvartal, men ikke desto mindre tilbageholdende med hensyn til fremgangen for hele 2010.

Skrevet af Flemming Juul