De irske fristelser

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Irland vil være på de fleste danskeres læber de kommende dage. Ikke fordi Den grønne Ø igen er ved at blive opdaget som de unges rejsemål, men fordi det gælder to afgørende kvalifikationskampe i fodbold. Efter en snes besøg vil jeg gerne anbefale meget irsk, undtagen fodbold.

Irland er en pragtfuld ferieø. Vel er det noget helt andet, end da filmen ‘Den tavse Mand’ rullede over lærredet i de danske biografer i 1950’erne med John Wayne og Maureen O’Hara – en flot farvefilm, som viste hvor smukt og spændende et land Irland er, og hvor gæstfrie og humorfyldte folk irerne virkelig er.

Irerne går man ikke fejl af. Hvad enten man møder dem som politibetjente i New York eller i en lille landsby på den vestlige del af øen med små gårde, tørvemoser og snørklede smalle veje, hvor fårene dovent nægter at forlade kørebanen.

Eller man ser laksene springe i floden ved Galway. For ikke at tale om den største flod, Shannon, hvor mange danske turister lejer lystbåde til en uges ferie.

En ægte invitationsrejse
Nu gælder det så spørgsmålet om det er Irland eller Danmark, som næste år skal være med til VM-slutrunden i fodbold næste år i Rusland. Kamp i morgen aften i Parken i København med syv ekstra fly sat ind fra Dublin, og en dansk valfart til Dublin til returkamp tirsdag aften.

I 1965 var jeg som ansat i Ungdommens Rejsebureau på min første invitationsrejse i Irland med Aer Lingus og Det Irske Turistbureau (ja, jeg skrev invitationsrejse). Formålet var helt klart at få ungdommens begyndende rejsestrøm til også at vende den vej fra Danmark, blandt andet med ferie i hestetrukket prærievogn.

Med i gæstetruppen var også Elith Nørreholm fra DR’s ungdomsradio. Da vi kom hjem, lavede han et par timer programmer om ung turisme i Irland med mig som bisidder

Vi sluttede i Dublin med at se finalen i gælisk fodbold, en mellemting mellem rugby og soccer (fodbold). Det var nærmest med en stemning som 17. marts, irsk nationaldag, som jeg senere har lært at kende. Brutalt og til vældig begejstring for det udsolgte stadion.

Håbløs fodboldkamp
Netop det brutale vil danskerne lære noget om allerede i morgen. Jeg så for nylig kampen mod Wales, der afgjorde (1-0), at Irland gik videre til playoff-kampene mod Danmark. Sjældent har jeg set en fodboldkamp med så hårdt og ureglementeret spil, og sjældent har jeg set et så håbløst boldlosseri. Ud over sidelinjen, op blandt publikum med klatten.

Jeg er en stor beundrer af Irland efter en snes besøg.  Især fra det lille fattige EU-land, det var engang. Mere end det Dublin vi kender i dag. Og slet ikke landets fodboldspillere, hvad enten de spiller hjemme eller i England.

To år efter, i 1967, sang Bjørn Tidmand sig ind i toppen af plademarkedet med ‘Nu tager jeg til Dublin med det første fly’. Og det har mange danske turister gjort lige siden.

Rejsepris til Irland
I især i slutningen af halvfjerdserne, da Coral Rejser og Sterling Airways havde nogle lange serier med charterflyvninger. Det førte blandt meget andet til, at vi fra Danske Rejseskribenter gav årets rejsepris til Coral Rejser (og indehaver Birgit Dalkov) for initiativet, og irerne sendte både laks og underholdning til Royal Hotel i København til frokosten ved prisoverrækkelsen.

Blandt deltagerne var også sande rejsebureauvenner af Irland, nemlig adm. direktør Ole Andersen, senere Carlson Wagonlits og Jahn Schapiro, Profil Rejser.

Jeg ville ønske, de mange tusinde danskere på tirsdag havde tid til at drage vestpå. Til Connemare med de små irske ponyer, til Galway og Shannon og Cliff of Moher, hvor de fattige irske bønder stirrede længselsfuldt over vandet mod det forjættede Amerika, som de engang drog i tusindtal over til.

Godt tip til de unge
Men i morgen kommer irerne til København. Det kommer ikke til at gå stille af, hverken på banen i Parken eller i byens barer. På tirsdag kommer vi så igen til Dublin (et sted mellem 2.500 og 3.000) for at vinde, som vi gjorde i Vikingetiden.

Dybest set ville jeg allerhelst, at de unge danske turister fik øje på landet. Tag bare første fly til Dublin, men drag på vestpå, når kampen er forbi. Det vil I ikke fortryde. Til glæde for både jer og Irland.

God weekend.

Relaterede artikler:

Landskamp giver ekstra flyvninger til København

 

x

Læs Også

Snart gensyn med oceanliner i København

Når man to gange har været ombord på Queen Mary 2 - første gang i New York, anden gang i Helsingør - kunne det blive et spændende gensyn i 2020 ved den kommende krydstogtterminal i København. Indtil videre må vi nøjes med Helsingør.

Gør nu ikke hoteldrift til en videnskab

Jo & Joe - et nyt varemærke fra Accor Hotels skal gentænke gæstfrihed. Foreløbigt sker det i et uforståeligt sprogbrug, som aldrig kan erstatte sund fornuft parret med god faglig uddannelse.

Sommer over Nordatlanten

Der er ved at gå inflation i codeshare, så det forvirrer mere end det gavner. Nu har det smittet over Atlanterhavet. Nej, færingerne skal ikke til at have en ny storlufthavn i Vagar, selv om man kunne tro det.

Levende mennesker er en del af turistindustrien

Ideen med turismen har sin rod i det folkelige sammenhold og lysten til at vise hinanden vore lande og vores begejstring. Men nu er man i gang med at lukke turistbureauerne. Hvis der kun er brochureudlevering tilbage er det ok. Er det mon sådan i Odense?

”Selvfølgelig var vi forkælede, den gang det var sjovt”

Det er noget andet at være i rejsebranchen i dag end i starten af Danmarks Rejsebureau Fond i 1961. Alligevel har der altid været behov for at hjælpe de, der havde det svært. Det gælder fortsat, hvor der nu er skiftet ud i bestyrelsen.

Straffespark mod flyselskaberne

Hvis de ikke vil høre, må de føle, synes den danske transportminister Ole Birk Olesen at mene om hurtigere erstatning til forsinkede flypassagerer. Det havde klædt ministeren, hvis han først havde taget en snak med flyselskaberne.