airberlin på kapitaljagt

air-berlin-lufthavnDet tyske flyselskab prøver at skaffe kapital gennem udstedelse af obligationer efter nyt millionunderskud i 2013.

Selskabet oplyste søndag, at man vil udstede konvertible obligationer til en samlet værdi af 300 millioner Euro sikret af selskabets største aktionær, Etihad Airways.

Yderligere har Etihad accepteret at forlænge et lån på 255 millioner dollar, hvoraf airberlin har trukket 135 millioner, fra slutningen af 2016 til slutningen af 2021.

airberlin, som har oparbejdet en betydelig gæld ved at vokse for hurtigt, sagde i marts, at man forhandlede om forskellige finansieringsløsninger, som satte rygter i gang om en mulig forøget ejerandel til Etihad, men nu siger selskabet, at der ikke sker forskydninger i ejerforholdet, hvor Etihad er største aktionær med 29,2% af aktierne.

Resultatet før skat for airberlin i 2013 blev et underskud på 231,9 millioner Euro mod et overskud året før på 70,2 millioner. Selskabets nettogæld steg til 796 millioner Euro fra 770,2 millioner.