Alitalia på vej mod sorte tal i 2017

alitalia haleAlitalia har præsenteret en række forbedringer for kunderne, som vil styrke rejseoplevelsen. Samtidig bekræftes det, at selskabets treårige forretningsplan hen mod overskud kører som planlagt.

Alitalias bestyrelsesformand Luca Cordero di Montezemolo og næstformand James Hogan fremlagde en række nye initiativer, der sættes i værk de kommende uger. Det gælder to nye langruter, chaufførservice for business rejsende, åbning og modernisering af VIP lounges, nyt kabine interiør og internet ombord.

Luca Cordero di Montezemolo: “Vores drift følger vores forretningsplan og for første gang siden 2009 er vores load factor i det forløbne kvartal over 80. Vi er på rette spor til at nå vores delmål om sorte tal på bundlinjen i 2017”.

De to nye langruter går fra Rome Fiumicino til Santiago i Chile fra maj 2016 og til Mexico City fra juni 2016.

Herefter vil Alitalia betjene fem latinamerikanske ruter.

Interiøret i selskabets mellem- og langdistancefly moderniseres og udstyres med lædersæder. Udskiftningen starter i november og skal være færdig i foråret 2016.

Flyselskabet overvejer lige nu mulighederne for udvidelse af langdistance-flåden, som skal øge kapaciteten med over 20% i forhold til sidste år.