Det oplyser foreningens nye ”genbrugsformand”, MyPlanets Klaus Tøth, der tidligere har været formand for foreningen af yngre sælgere i rejsebranchen.
Den 16 år gamle klub med et medlemstal på 99 plus syv æresmedlemmer, ville på sin generalforsamling i januar ændre sine regler, så medlemmerne over 40 år ikke ryger ud.
Men pga. fodfejl mellem det udsendte materiale og hvad der blev forelagt generalforsamlingen, blev det besluttet, at holde ekstraordinær generalforsamling.
”Der blev begået nogle fejl vedrørende fremlæggelsen af vedtægtsændringerne og ikke mindst mangel på samme. Vi har valgt at gennemgå alle vores vedtægter minutiøst, så vi til næste års generalforsamling har et 100 % gennemarbejdet forslag. Dette betyder, at bestyrelsen ikke indkalder til ekstraordinær generalforsamling i denne omgang. I stedet vil vi fokusere på årets arrangementer,” skriver formand Tøth i Comternes nyhedsbrev.
Comet-bestyrelsen vil gøre sit til at der som i fjor kommer interessante og lærerige arrangementer.
”Vi håber, at der fra medlemsside vil være langt større opbakning til disse arrangementer, så vi ikke igen ser en masse spildte frivillige kræfter,” lyder det fra formanden. Det er en henvisning til, at en tredjedel af de ca. 100 Comter-medlemmer sidste år ikke deltog i et eneste ”tællende arrangement.”
Hvilket var en skam – for der var mange gode!
Der planlægges i år rejseforedrag, codeshare arrangementer med såvel Rejseskribenterne som Rejsebranchen Uddannelsescenter, en aften om krydstogter – samt en månedlig fredagsbar.
Den 8. marts har Comterne koordineringsmøde om hvilke aktiviteter, der skal på plakaten i år.
Tagget med: IATA

STANDBY.DK Nyt om rejser

