Tyskland er danskernes foretrukne rejsemål. 22 procent af de danskere vælger det store sydlige naboland, mens Sverige kommer efter med 17 procent.
Først derefter kommer de store rejsemål som Frankrig, Spanien og Grækenland.
Det er Flensborg Avis, der har talt med Bernd Hassler fra Tysk Turistinformation i København.
”Siden starten af 1990`erne har vi haft en årlig stigning på mellem en og to procent, men i 2005 over 12 procent,” siger han til bladet.
Da muren fald havde Berlin 60.000 årlige danske overnatninger. Sidste år var tallet steget til 275.000.
Men også Hamburg og Munchen trækker.
”De tre uger i Harzen er afløst af flere kortvarige ferieforløb,” siger den tyske turistchef.
Tagget med: Avis

STANDBY.DK Nyt om rejser

