Foto: Osterlindet.dk

Danskere på krydstogt fra København styrtdykker

Tallet er halveret på tre år, og Middelhavet med sol og helt andre priser tager over. Til gengæld står udlændingene i Danmark i kø for at sejle til norske fjorde og russiske St. Petersborg

Sandsynligheden taler for, at vi allerede i år får tæt på en million krydstogtturister i København. Tallet stiger pænt hvert år, og provinshavne er begyndte at følge med. Til gengæld går det den direkte modsatte vej med danskerne selv, når det drejer sig om af sejle fra Danmark og undgå flyrejserne til Middelhavet eller Caribien.

På blot tre år fra 2014 og op til i fjor er antallet af danskere, som startede og sluttede ferien på et krydstogtskib i København, faldet fra 14.126 til 6.332. Et forsvindende lille tal i forhold til den nævnte million.

Forventer sol og sommer
Når man spørger rundt ved krydstogtbureauerne er deres forklaring enslydende: ”Når danskere skal på krydstogt, forventer de sol og sommer, og så skal de til Middelhavet med afgang i Barcelona eller Rom eller til Caribien med udrejse fra Florida. Samtidig er priserne på de helt store skibe i Middelhavet også kun omkring halvdelen af afgangene fra København”.

Hertil kommer, at danske krydstogtentusiaster allerede har været en tur op langs den norske kyst, eller i Baltikum med St. Petersborg som endemål. Krydstogtselskaberne, der sejler fra Danmark, skal ud at røre ved Norge eller St. Petersborg for at komme uden for EU og slippe for afgifter og skatter (taxfree). Det betyder, at der fra år til år ikke er de store forandringer. Måske kommer de, når englænderne forlader EU.

For turistøkonomien og dansk valutaindtjening kan forholdene imidlertid ikke blive meget bedre. Mange af de mere end 300 skibe i Københavns Havn til sommer er allerede udsolgt med udenlandske passagerer.

Relaterede artikler:

Dansk krydstogtrekord både i år og i 2019

Årets bedste krydstogtskibe

Norwegian Cruise Line størst i København

 

x

Læs Også

Orgier med narkotika og sex på krydstogtskib

Det flød med narkotika overalt, folk kastede op i swimmingpools, der lå unge mennesker i narkorus i klynger på gulvet, halvt påklædte og dyrkede sex. Enkelte måtte køres tilbage i kørestole til deres kahytter af personalet.

Kæmpe handel i krydstogtbranchen

Royal Caribbean Cruises køber for 1 milliard dollars kontrollen med italienske Silversea Cruises, der på verdensplan er blandt de førende rederier indenfor ultra deluxe.

På krydstogt med Oprah Winfrey

En af USA’s største personligheder, TV-stjernen og filantropen Oprah Winfrey, skal være gudmor for rederiet Holland America Line’s nyeste skib – og deltager på et krydstogt med skibet til januar.

Unesco sender advarsel til krydstogtselskaber

Pas på de mest efterspurgte byer og beskyt dem i stedet for at kvæle dem, skriver formanden for FN`s organisation for kulturelle anliggender.

Krydstogtskibe frontløbere i København og Malmøs havne

Rekorder på stribe hører rejseformen til, og flere og flere danske havne kommer med i internationale programmer.

Krydstogtskib giver problemer for havnen i Hundested

Det drejer sig om en halv meter i sejlrenden i Hundested Havn, når krydstogtskibet Artania den13. juni kommer på besøg. Ved forkerte vindforhold må skibet blive udenfor.