Dato for Dreamlinerens første kommercielle flyvetur

26. oktober planlægger All Nippon Airways at sende Boeing 787 Dreamlineren på vingerne på ruten mellem Tokyos Narita International Airport og Hong Kong. Efter planen returnerer flyet til Tokyo dagen derpå, den 27. oktober, og fuldender dermed jomfrurejsen.

Dermed bliver All Nippon Airways det første luftfartsselskab i verden, der kan sætte det længe ventede fly i operation.

Dreamlinerens første internationale rute vil være mellem Tokyos Haneda Airport og Beijing, som påbegyndes i december, mens luftfartsselskabets første long-haul rute vil linke Haneda og Frankfurt fra og med januar 2012.

All Nippon Airways har bestilt 55 Dreamliners og er dermed den største indkøber af netop denne flytype til dato.

 

Skrevet af redaktionen