Iberia forliger Cuba-strid

Spanske Iberia har valgt at betale små 50.000 kr. i forbindelse med et forlig med de amerikanske myndigheder. Striden stammer fra 2000, hvor Iberia fløj tobak fra De Kanariske Øer til Panama via Miami. Men de amerikanske myndigheder insisterede på, at tobakken i virkeligheden kom fra Cuba, selvom myndighederne intet kunne bevise. Og på grund af den amerikanske handelsembargo mod Cuba, ville det i så fald være ulovligt for Iberia at benytte lufthavnen i Miami. Iberia fastholder, at man ikke har brudt nogen regler, men forklarer at man alligevel valgte at forlige sagen med et mindre beløb, for at få afsluttet striden.

Skrevet af