DFDS Seaways lukker rute og fyrer 340

Der er ifølge borsen.dk tale om fase et i en ny strategi, som skal forbedre indtjeningen i den skrantende passagertrafik.

Fase 1 betyder 1. september lukning af ruten mellem Bergen-Haugesund-Stavanger og Newcastle.Det medfører opsigelse af 270 medarbejdere ombord.

Hertil kommer en ny organisation på land, som vil reducere medarbejderstaben med 70.

"Vi vil hjælpe de opsagte videre, men det bliver en hård proces. Ændringerne er imidlertid nødvendige for at rette op på økonomien i DFDS Seaways og skabe en bæredygtig udvikling;" siger Niels Smedegaard, adm. direktør i DFDS A/S til borsen.dk.

Skrevet af web-redaktionen