Færre rejste med Flybe

Flybe skærer ned i forventningerne for hele året efter betydelige månedlige udsving i løbet af andet kvartal på grund af ’forstyrrelser’ forårsaget af dronningejubilæum og OL. Hjemmemarkedet havde egentlig stabiliseret sig, men ’smuttede’ i løbet af juni.

 

Kvartalets samlede omsætning steg med 20,4% i kvartalet til 193,2 millioner pund, men passagertallet faldt med 3% til 1,9 millioner. Load factor faldt med 0,7 procentpoint til 62,4%.

 

CEO Jim French beskriver 2012/13 som udfordrende på regionalmarkedet med vigende efterspørgsel og høje brændstofpriser. Efter fire år med nedgang så det ud til at andet kvartal skulle vende udviklingen, men det blev spoleret i juni.

Skrevet af Flemming Juul